Gå til hovedindhold

Energiforbedringer af vinduer og døre

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil et typisk parcelhus opført inden 1979 kunne sænke husets transmissionstab med 23% ved at få nye energiruder.

Indhold

    Et hus taber varme på mange måder, men traditionelt har glas været en af de store udfordringer. I gamle huse er vinduerne meget små, netop fordi man ikke havde glas, der kunne holde på varmen. Det ændrede sig med udbredelsen af termoruden i 1960’erne. Ved at have to lag glas og en afstandsliste af aluminium, kunne man fordoble rudens isoleringsevne. Det betød bl.a. at de nye huse fik større vinduespartier, fordi man pludselig kunne prioritere et lækkert indfald af dagslys højere.

    Siden udbredelsen af termoruden er der kommet et stort fokus på at reducere energiforbrug, og udviklingen har betydet, at moderne ”energiruder” har tredoblet rudens isoleringsevne. Det er primært sket ved at lave en metallegering på glasset, som holder mere på varmen. Da energiruden først kom frem, betød denne legering, at vinduerne var mørkere og havde et mindre lysindfald end almindelige termovinduer, men i dag er forskellen ikke længere synlig. En yderligere forbedring på moderne ruder er, at afstandslisterne som tidligere var af aluminium, i dag bliver lavet af et mindre varmeledende kompositmateriale.

    Stort potentiale ved at skifte de gamle termovinduer

    De store glaspartier der kendetegnede byggeriet, da Albertslund blev opført, betyder, at der er et stort potentiale ved at udskifte gamle termovinduer. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut vil et typisk parcelhus opført inden 1979 kunne sænke husets transmissionstab med 23% ved at få nye energiruder.

    Det kan være svært at vælge mellem 2-lags og 3-lagsruder. Prisen kan variere meget og derfor er det svært at lave faste retningslinjer for den bedste løsning. En tommelfingerregel er, at store ruder uden sprosser med fordel kan være 3-lagsglas. Specielt steder hvor man gerne vil undgå kuldenedfald fra vinduet, som kan føles som træk.

    Har man til gengæld et dannebrogsvindue, hvor en forholdsvis stor del af varmen forsvinder gennem træværket i vinduesrammer og sprosser, vil et bedre isolerende glas kun have en lille effekt. En løsning i dette tilfælde kunne i stedet være et forsatsvindue.

    Udskiftning af glas

    Træværket til vinduer er af forskellig kvalitet og deres placering i huset kan også betyde meget for, hvordan de er blevet påvirket af vind og vejr gennem tiden. Fx vil et sydvendt vindue blive mere påvirket af solen, mens et tagudhæng vil beskytte mod både sol og regn.

    Nogle steder giver det rigtig god mening at bevare det eksisterende vindue, og i stedet skifte glasset. Det kan der både være æstetiske, økonomiske og miljømæssige årsager til. En glarmester kan klare arbejdet, men det er også muligt at bestille det nye glas på mål og så selv sætte det i. I det sidste tilfælde vil man typisk have hentet investeringsprisen hjem igen indenfor omkring 5 år, fordi ens varmeregning bliver lavere.

    Det generelle princip for hvordan man udskifter glas, kan ses i denne 4 minutters video: https://www.youtube.com/watch?v=Xi_xNQozpAU&t=

    Case fra Randager

    At sænke sit varmeforbrug er ikke den eneste grund til at udskifte de gamle termoruder. Varmeværket fik lov til at følge et projekt på Randager, hvor formålet både var at blive klar til 60 grader fjernvarme og at forbedre indeklimaet mest muligt. Derfor blev fokus sat på de kolde overflader fra glasset.

    Huset havde stadig de oprindelige døre og vinduer i Mahogni. Træets kvalitet betyder, at det er værd at bevare og en yderligere fordel er, at man kan beholde husets oprindelige udtryk. Det var vigtigt for ejeren, som selv har været med til at bygge det i slutningen af 1960’erne.

    Den største forbedring kunne laves på hoveddøren, som var 1-lagsglas. Rent isoleringsmæssigt betyder det, at glasset taber 6 gange så meget varme som en almindelig energirude. En udfordring der skulle overvindes var at finde en 2-lagsrude, der var smal nok til at kunne passe ind i den gamle dør. Ruden bliver holdt fast i døren af en såkaldt glasliste. Selv med en smal rude var det nødvendigt at udskifte glaslisten til en smallere model, for at skabe lidt mere plads i døren.

    Resultatet levede helt op til ejerens forventninger og vi har lavet nogle før/efter billeder med et infrarødt kamera for at illustrere forbedringen. De første billeder blev taget i marts måned med en udetemperatur på omkring 9 grader. De sidste billeder blev taget i januar ved en udetemperatur omkring frysepunktet.

    På det første billede kan det være svært at se rudens temperatur, fordi at der hænger et gardin ned foran døren. Stoffets lave varmekapacitet betyder at det næsten har rumtemperatur. Det koldeste punkt på billedet er 15,7 grader og det vurderes at glasset er omkring samme temperatur.


    At hæve temperaturen på glasset med 6 grader er selvfølgelig et udtryk for, at varmen forsvinder langsommere ud gennem ruden, hvilket er godt for varmeregningen. Det skal dog ikke undervurderes, hvor stor effekt det har på indeklimaet. Selvom man ikke rører ved vinduet, opfanger kroppen kuldestråling fra ruden. En kold overflade vil også nedkøle luften foran ruden, som bliver tung og falder ned til gulvet. Denne bevægelse af kold luft langs gulvet vil opleves som træk. Efter at der er blevet skiftet glas på hoveddøren, er den indvendige overfladetemperatur hævet til lidt over 21 grader ved en udetemperatur omkring frysepunktet. 

    Udskiftningen af glasset kostede omkring 1200 kr/m2 og blev udført Albertslund Glarmester. I første omgang blev udskiftningen foretaget på et vindue og en hoveddør, men planen er at fortsætte gennem resten af huset. Det vil i sidste ende medføre en besparelse på over 15% af varmetabet.