Gå til hovedindhold

Elmehusene

G/F Elmehusene består af 106 boliger der er kendetegnet ved deres røde tegl. Det er en rækkehusbebyggelse i to etager, opført i slutningen af 1960’erne

Indhold

    De røde Elmehuse er et eksempel på det tidlige montagebyggeri, fra en tid inden man for alvor fik øjnene op for at bygge energieffektivt. Ser man på omkostningerne for en bygning over hele levetiden er det derfor en dyrere bygning end dem der bliver opført efter dagens standarder.

    Når temperaturen på fjernvarmen falder til 60 grader, opstår der nogle problemer i området. De boliger som er placeret inde midt i en række, drager fordel af, at naboerne også har varme i stuerne og derfor forventer vi ikke, at der vil opstå problemer her.

    Boliger med en gavl er mere udsatte, fordi de har mere ydervæg. Bor du i en gavlbolig, anbefaler vi en gavlisolering. I dag kræver lokalplanen, at det bliver gjort ved at opsætte en skalmur med røde tegl, men vi samarbejder i øjeblikket med grundejerforeningen og en arkitekt om at lave et alternativ, der både skal reducere omkostningen og bidrage positivt til områdets fremtoning.

    Selvom det ikke er nødvendigt for alle at efterisolere deres boliger, kan der alligevel være gode grunde til at kigge efter forbedringer. Det kan både være for at sænke varmeregningen og for at give et mere behageligt indeklima med varmere overflader.

    Læs mere om de energiforbedringstiltag, der er særligt relevante for Elmehusene, ved at klikke dig videre herunder:

    Udskift af energivinduer/døre

    Efterisolering af gavl

    Ventilation