Godthåbsparken
Godthåbsparken består af 834 boliger og er en rækkehusbebyggelse i to etager med fuld kælder.
Boligerne blev opført i tre etaper fra 1968-72 og der er derfor små forskelle i konstruktionerne.
Byggeafsnit 1) Fiskerhusene, Jægerhusene, Rytterhusene, Skriverhusene og Skyttehusene
Byggeafsnit 2) Falkehusene, Fasanhusene og Glentehusene
Byggeafsnit 3) Fiskerhusene (110-142), Rypehusene, Bispehusene og Tranehusene
Stort potentiale for energiforbedringer
Der er et stort potentiale for energiforbedringer i bygninger opført inden 1979, hvor der ikke var meget fokus på bygningers energiforbrug. Godthåbsparken er ingen undtagelse. Grafen nedenfor er fra kommunens grønne regnskab og her fremgår varmeforbruget i kategorien ”Tæt/lav ejerboliger”.
Adfærd og beboersammensætning spiller selvfølgelig en stor rolle på energiforbrug, men når de fem bedste områder alle er opført efter 1980 og de fem dårligste alle er opført inden oliekriserne, er det ikke en tilfældighed.
I slutningen af 1960’erne fik montagebyggeriet for alvor indtog i byggebranchen. Den nye metode betød, at en stor del af byggeriet kunne laves mere effektivt på fabrik, hvor der blev fremstillet store betonelementer. På byggepladsen blev arbejdstimerne derfor reduceret til 1/5 og det medførte historisk lave investeringspriser.
I dag tænker man ikke bare på investeringsprisen, når man tegner bygninger. De isoleringskrav, man stiller i det nuværende bygningsreglement, er baseret på en vurdering af, hvordan man får den billigste bolig over hele konstruktionens levetid. Man tager altså højde for energiforbruget.
Godthåbsparken hører ikke til et af de områder i Albertslund, som vil blive hårdt ramt af ændringerne i fjernvarmen. Boliger med loftvarme har allerede en lav fremløbstemperatur og vil derfor ikke opleve problemer. Anderledes ser det ud i byggeafsnit 2 og 3, hvor kombinationen af det høje energiforbrug og de tynde radiatorer kalder på handling.
Bor man i en bolig uden gavl, vil man som udgangspunkt ikke have problemer, hvis omkring 50% af ens vinduer har energiglas. Forudsætningen er, at man har en pænt vedligeholdt bolig, primært i forhold til utætheder ved døre og vinduer.
Gavlboliger har udfordringer
I en gavlbolig vil man have en større udfordring, fordi den ekstra ydervæg har et stort varmetab. Derfor er det også fornuftigt at efterisolere gavlen og flere steder er arbejdet allerede gjort.
Ved at pakke gavlen bedre ind, hæver man temperaturen på væggen indenfor og får derved en bedre komfort sammen med energibesparelserne. I samlingerne mellem de forskellige betonelementer er der ekstra koldt, fordi måden man lavede samlingerne på, ikke efterlod meget plads til isolering. Et af de steder er fx etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, som danner en kuldebro. I stuen betyder det, at gulvet er koldere langs væggen og i kælderen giver det nogle koldere hjørner hvor der lettere kommer fugt og derved skimmelsvamp. For at komme denne problematik til livs anbefaler vi, at man lader isoleringen fortsætte omkring 50 cm ned i jorden.
En gavl, der lever op til de moderne isoleringskrav, er ikke alene nok, hvis man gerne vil gøre sin bolig klar til fremtidens fjernvarme. Det vil også være nødvendigt, at omkring 50% af ruderne er skiftet til energiglas, et krav som mange boliger allerede lever op til.
Forslag til energirenoveringer
Der vil blive lavet et forslag til, hvordan man kan lave ændringer på det oprindelige radiatorsystem, så man bliver klar til fremtidens fjernvarmeforsyning, uden at skulle i gang med det helt store byggeprojekt.
Varmeværket er desuden åben overfor at samarbejde med grundejerforeningen om at få udarbejdet nogle mere konkrete forslag, som kan anvendes til at indhente tilbud fra håndværkere.
I et område som Godthåbsparken, som består af ejerboliger, er en af de store udfordringer i forhold til det løbende vedligehold at sikre ensartetheden. Skifter man fx den gamle tagpap ud, er der krav om, at man efterisolerer, så taget lever op til nutidens krav. Efterisolering kan foregå på flere måder og den valgte metode har betydning for bygningens fremtoning.
Tilbuddet om hjælp til at få udarbejdet nogle renoveringsforslag kan altså også ses som en hjælp til at bibeholde områdets udtryk på tværs af det almindelige vedligehold af boligrækkerne.
Kontakt energiteamet hvis du vil høre mere
På linkene herunder kan nogle generelle informationer om renoveringsforslagene findes:
Bor du i Godthåbsparken etape 3? Så kan hulmursisolering kan være en god mulighed for dig
Godthåbsparken er opført i tre etaper, og selvom de ved første øjekast virker ens, er der konstruktionsmæssige forskelle. En af de store forskelle er, at den sidste etape er muret i stedet for at være opført i sandwichelementer. Det betyder også, at der er en hulmur, som på de oprindelige byggetegninger ser ud til kun at være delvist efterisoleret.
Michael i Tranehusene flyttede fra en bedre isoleret bolig i Albertslund og var både lidt utilfreds med indeklimaet og den højere varmeregning, der fulgte med 1970’er-byggeriet. Derfor efterlyste han muligheder for at lave forbedringer og et samarbejde mellem ham, Varmeværket og isoleringsfirmaet Halberg begyndte.
I første omgang blev hulmuren undersøgt ved at bore små huller i fugen på udvalgte steder. Undersøgelsen bekræftede, at der var plads til yderligere 10 cm isolering i facaden og 5 cm i gavlen.
På snittegningen herunder ses en nogenlunde gengivelse af facadens opbygning. Tegningen til venstre viser muren før efterisoleringen. Det blå lag er luft. Normalt virker denne luft i en hulmur også isolerende, men det kræver, at den er stillestående. Ved nærmere eftersyn blev det dog klart, at det ikke var tilfældet. Der findes flere typer isolering på markedet, som har forskellige fordele og ulemper. I dette tilfælde blev der valgt en isoleringstype, som er produceret af genbrugspapir og som derfor har miljømæssige fordele; både ved produktion og bortskaffelse. Isoleringen er behandlet for at undgå skimmelsvamp og for at reducere dens brændværdi.
Længere oppe er ydervæggen ikke lukket med en murkrone, som vist på billedet herunder, og derfor trækker kold luft op gennem ydervæggen. Hullet ved den gamle ventilationskanal er nu blevet tætnet med PU-skum af ejeren selv. Ydervæggen er stadig åben i toppen og man skal demontere sternbrædderne for at komme til at lukke muren helt. Derfor er det umiddelbart ikke besværet værd, da den forholdsvist hårdt komprimerede papirisolering også kan stoppe luftstrømme i hulmuren. I den pågældende række er der 9 boliger og en stor del af dem havde lignende åbninger indtil hulmuren. Ejeren beskrev også at han kunne mærke, at det susede i hulmuren, mens han arbejdede med at lukke hullet. Udsugningen til den oprindelige emhætte var ført gennem ydermuren, men hullet i muren sluttede ikke tæt til ventilationskanalen, og derfor kunne udeluften komme ind i hulmuren.
I alt blev der fyldt 2 m3 isolering i facaden, eller hvad der svarer til 56 kg. Det er svært at beregne effekten, både på grund af de nævnte luftstrømme og de relativt store udmuringer, som ikke kan efterisoleres. Et forsigtigt bud er at man sparer 600 kWh/år ved en facadeisolering og 1200 kWh/år ved en gavlisolering. Det svarer til en reduktion af varmeforbruget på 5-10%. Halbergs har givet et tilbud på arbejdet, som tilbydes alle interesserede. Indblæsningen af papiruldsgranulatet foregik med kompressor, og strømmen blev taget fra huset. Alternativt kunne firmaet stille en generator til rådighed. Efterfølgende blev hullerne lukket igen. Det kan desværre ikke laves så man slet ikke kan se at der er blevet efterisoleret, men man skal tæt på for at det springer i øjnene. Se billedet til højre herunder.
