Røde Vejrmølleparken
Røde Vejrmølleparken består af 290 rækkehuse, opført i perioden 1968-1971. Der forventes at opstå problemer i forbindelse med sænkningen af fremløbstemperaturen.

For at imødekomme de forventede problemer i forbindelse med sænkningen af fremløbstemperaturen, er der flere veje at gå. Både små og store.
I den ambitiøse ende er energirenovering af boligen. Ved at forbedre boligens evne til at holde på varmen, kan man sænke sit varmebehov tilstrækkeligt til at de gamle radiatorer stadig kan følge med. Fordelen med denne løsning er at man udover at sænke sin varmeregning, får et forbedret indeklima og en levetidsforlængelse af de renoverede bygningsdele. Selvom det kan være svært at prissætte, vil en renoveret bolig typisk øge sin salgsværdi.
Potentialet for at sænke varmeforbruget i Røde Vejrmølleparken er forholdsvist stort og heldigvis har mange boliger allerede forbedret bygningens isoleringsevne i forhold til de oprindelige forhold. Særligt er der blevet udskiftet mange af de gamle termoruder, hvilket typisk også er den forbedring der afspejler sig mest i både salgspris, energiforbrug og øget komfort.
Ser man på Grønt regnskab, er det alligevel tydeligt at der stadig er plads til yderligere forbedring. Se billedet nedenfor.
Når man kaster sig ud i en energirenovering, kan det være svært at overskue hvilke tiltag der giver værdi, og hvordan detaljerne skal laves for at der også sikres en teknisk god løsning. I samarbejde med grundejerforeningens energigruppe, Albertslund Forsyning og en frisk blanding af både DTU-studerende og producenter, er der blevet udarbejdet et projekt der afklarer forskellige muligheder. Der har været et stærkt ønske om at tiltagende sikrer at Røde vejrmølle parken, også i fremtiden, fremstår som ensartet bebyggelse.
I første omgang skulle det afklares hvordan varmen rent faktisk forsvinder ud af en typisk og oprindelig bolig i Røde vejrmølleparken. Varmetabet er illustreret i diagrammet herunder.
Som det også tidligere er beskrevet, findes det største varmetab på vinduerne. Det er også en af det bygningsdele man har forbedret markant på siden boligerne blev opført. En moderne energirude taber omkring 1/3 af den varme som en traditionel termorude gør. Da det er forholdsvist enkelt at udskifte vinduer, er det til gengæld ikke noget der har været fokus på i dette projekt. Her er der i stedet lavet løsninger til tag, gavle og de lette facader mod haven. Det skyldes at de både er teknisk mere udfordrende og kan laves på mange forskellige måder, hvilket kalder på en grad af ensretning.
Det er ikke varmetabet alene der bestemmer hvor det giver mening at sætte ind. Som baggrund for projektet har der bl.a. været gennemgang af en række tilstandsrapporter fra området, der har indikeret hvor der generelt kan forventes et kommende behov for vedligehold. Også investeringspris, gener under ombygning og forbedring af indeklimaet har spillet ind.
Løsningerne er blevet tegnet af arkitektfirmaet Lone Bachs og blev fremlagt på et beboermøde i Januar 2020. Tegningerne kan findes her.
Energigruppen har efterfølgende indhentet løsninger på de tunge facader og koordineret indhentning af tilbud på alle de foreslåede tiltag fra Lone Bachs. Priserne udleveres ved forespørgsel hos energigruppen. Efterhånden som tiltag bliver gennemført, vil der blive lavet mere detaljerede beskrivelser. Klik på linket for at se den første af disse; en beboers egen beskrivelse af Renoveringen af den lette facade på 1.sal.
Udskiftning af radiatorer:
Skal boligerne gøres klar til 60 grader fjernvarme, alene ved forbedringer på bygningen, skal der både laves tag, lette facader, døre/vinduer og gavle. Typisk vil det dog blive en kombination af nogle sund-fornuft renoveringer, som alligevel er tiltrængte, og en billigere forbedring af radiatorsystemet. Efter forespørgsel er der lavet en radiatorløsning der er tiltænkt den typiske bolig i Røde Vejrmølle Parken, som gerne vil klargøres til 60 grader fjernvarme på en relativt billig måde. Vi anbefaler her at man sætter ind tre steder;
- I stuen har man typisk de højeste krav til komfort, også højere end de oprindelige radiatorer i sin tid var tiltænkt. Dertil kommer en udfordring, fordi at der ikke er nogle radiatorer i den del af stuen som vender mod indgangs-siden. Udskiftes den store radiator ved terrassedøren til en 3-panels radiator med konvektorslør (PK3'er) i samme dimensioner, vil det give varmetilførslen til stueetagen et stort boost.
- I stuen er der monteret én til to konvektorradiatorer. Denne type radiator vil falde meget i effekt når fremløbstemperaturen sænkes og de vil typisk være placeret i karnappen. Altså en del af boligen hvor mange bygningsdele samles og som samtidig har et stort glasareal. Ved udskiftning til PK3'ere bør man samtidig forøge højden, fordi at det giver bedre mulighed for at lave god afkøling på radiatoren. Konvektorradiatorerne fra firmaet Struer ses på billedet herunder, men kan findes i flere forskellige varianter.
- På 1.salen er det også nødvendigt at tilføre mere radiatorkapacitet. I stedet for at udskifte hver enkelt radiator, kan man i stedet fokusere på den store radiator i gangen. Varmen stiger til vejrs og derfor har den en central placering som giver mulighed for at sende varme til en stor del af huset. Også i stueetagen. På den måde kan den kompensere for at radiatorerne i de enkelte rum er for små. Ligesom i stuen bør man udskifte til en PK3'er i samme dimensioner.
Radiatorløsningen som beskrevet ovenfor er tiltænkt en typisk bolig, som er blevet almindeligt vedligeholdt. Det vil sige at der for en stor del er skiftet til energivinduer og at komfortniveauet ikke er usædvanlig højt. Lige nu er en vejledende pris på de tre radiatorer ved at blive undersøgt, men forventningen er at det vil være omkring 25.000 Kr.
Generel information om fordelene ved at gennemføre de forskellige tiltag, kan læses på de nedenstående links: