Gå til hovedindhold

Udskiftning af målere

I september 2018 startede vi udskiftningen af 16.000 gamle vand- og fjernvarmemålere i Albertslund til nye, digitale målere, der automatisk aflæser forbruget. Det vil tage godt halvandet år, før alle målere er udskiftet.

Indhold

    Når vi vælger at skifte til nye målere, er det fordi, det er en enklere og mere effektiv løsning end den, vi har i dag. For dig som forbruger betyder det, at du slipper for at aflæse dit forbrug, samtidig med, at du altid er sikker på, at dit forbrug bliver aflæst præcist og til tiden.

    Inden september etablerede Albertslund Forsyning et nyt radionetværk, der ”snakker” med målerne og henter data hjem til Albertslund Forsyning og HOFORs it-systemer og energirådgivere. Der er opsat antenner til radionetværket på Naverland-højhuset og på varmeværkets skorsten.

    Vil du vide mere om, hvordan målerudskiftningen foregår? Se vores lille informationsvideo her:

    Udskiftningen af målere kommer til at foregå i perioden september 2018 – marts 2020.

    Vi udskifter først de gamle og sværeste tilgængelig målere i kommunen.

    Det er montører fra Intego A/S, som skifter målerne efter aftale med Albertslund Forsyning og HOFOR.

    To uger før besøget får du brev om, på hvilket tidspunkt montøren kommer. Hvis du ikke kan være hjemme på det tidspunkt, har du mulighed for at bestille en anden tid.

    Montøren er iført sort tøj med blåt Intego-logo, og han viser ID, når han præsenterer sig.

    Før besøget – gør plads for montøren

    Du skal sørge for:
    - At ventilerne omkring vandmåleren skal kunne åbne og lukke.
    - At vandmåleren og varmemåleren er frit tilgængelige for montøren.
    - At fjerne ting i nærheden af varmemåleren, der ikke tåler at blive våde. Ved udskiftningen kan der nemlig godt løbe lidt vand ud af installationen.

    Læs mere i vejledningen her

    Under besøget

    Ved besøget skal der være en person over 18 år til stede. Dog kan en voksen beboer give tilladelse til, at børn/teenagere gerne må give montøren adgang. Det kan ske pr. mail eller pr. telefon til Intego.

    Udskiftningen af målerne tager ca. 1 time.

    Vi er nået meget langt med udskiftningen af målere, men mangler fortsat ca. 500 adresser (per medio november 2019). Vi kontakter de resterende borgere pr. brev eller telefon før besøget. 

    Hvis du har spørgsmål om udskiftning af målerne, kan du kontakte:

    Intego om alt det praktiske om målerskiftet og booking:

    • Telefon: 99 36 43 00 (alle hverdage mellem klokken 8-15)
    • E-mail: callcenter@intego.dk.

    Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte Albertslund Forsyning:

    Projektleder Wisam El-Khatib: 43686853

    Her kan du finde vejledningerne til de nye målere

    Betjeningsvejledning til varmemåler

    De fleste varmemålere har ikke det sidste felt (Pulsindgang 2).

    Betjeningsvejledning til vandmåler

    Lær mere om din nye vandmåler i videoen herunder: