Om besøget

I september 2018 er vi begyndt at udskifte 16.000 gamle vand- og fjernvarmemålere i Albertslund til nye, digitale målere, der automatisk aflæser forbruget. Det vil tage godt halvandet år, før alle målere er udskiftet


Før besøget – gør plads for montøren

Du skal sørge for:
- At ventilerne omkring vandmåleren skal kunne åbne og lukke.
- At vandmåleren og varmemåleren er frit tilgængelige for montøren.
- At fjerne ting i nærheden af varmemåleren, der ikke tåler at blive våde. Ved udskiftningen kan der nemlig godt løbe lidt vand ud af installationen.

Læs mere i vejledningen her

Under besøget

Ved besøget skal der være en person over 18 år til stede. Dog kan en voksen beboer give tilladelse til, at børn/teenagere gerne må give montøren adgang. Det kan ske pr. mail eller pr. telefon til Intego.

Udskiftningen af målerne tager ca. 1 time.